Det er nu vistnok, at det Abstrakte, det Metaphysiske bestandig bør forkortes og abbrevieres mere og mere (baademere; baade i den Forstand, hvori Maleren forkorter og i den Forstand, hvorved man i strængere Betydning forkorter, da den Tvivl igjennem hvilket Systemet arbeider sig frem mere og mere maa overvindes og derved blive mindre og mindre snaksom) men derved at den metaphysiske Tænkning tillige paastaaer at den tænker den historiske Virkelighed hilder den sig. Efterat nemlig Systemet har fuldbyrdet sig og naaet til Virkelighedens Kategorie fremtræder den ny Tvivl, den ny Modsigelse, den sidste og dybeste, hvorved den metaphysiske Virkelighed bestemmer sig til den historiske Virkelighed (Hegelianerne adskille derfor Tilværelse og Virkelighed, det udv:udvortes Phænomen er tilværende men forsaavidt det er indoptaget i Ideen er det virkeligt. Dette er nu meget rigtigt, men Hegel:Hegelianerne bestemme ikke Grændsen, hvorvidt ethvert Phænomen saaledes kan blive virkeligt, hvilket har sin Grund i, at de fra det Metaphysiskes Fugle-Perspektiv seer Phænomenet og ikke ogsaa fra Phænomenet i Phænomenet seer det Metaphysiske.) det Historiske er nemlig Eenheden af det Metaphysiske og det Tilfældige. Det er det Metaphysiske, forsaavidt dette er Tilværelsens evige Baand, uden hvilket det Phænomenologiske vilde falde løst fra hverandre; det er det Tilfældige, forsaavidt der ved enhver Begivenhed er en Mulighed af, at den kunde skee paa uendeliguendelige mange andre Maader, Eenheden heraf er seet fra det gudd:guddommelige Forsynet fra det mskligemenneskelige det Historiske. Meningen af det Historiske er nu ikke, at det skal annulleres, men at Individet skal være frit der under, men ogsaa glad deri. Denne Eenhed af det Metaph:Metaphysiske og det Tilfældiges. [2] er ubeskrevet  ligger allerede i Selvbevidstheden, der er Personlighedens Udgangspunkt. Jeg bliver mig paa eengang bevidst i min evige Gyldighed i min saa at sige guddommelige Nødv:Nødvendighed, og i min tilfældige Endelighed (at jeg er dette bestemte Væsen, født i dette Land, til denne Tid, under alle disse vexlende Omgivelsers mangeartede Indflydelse). Og denne sidste Side skal ikke oversees og ikke vrages, men Individets sande Liv er dens Apotheose, der ikke bestaaer i, at det tomme indholdsløse Jeg ligesom lister sig ud af denne Endelighed, for at forflygtiges og bortdunste paa sin himmelske Udvandring, men at det Gudd.Guddommelige iboer og finder sig ind i Endeligheden.
d. 4 Juli 1840.











Den Strids-Periode som fulgte efter Reformationen i selve den protestantiske Kirke er i dobbelt Henseende saa interessent, deels fordi den afgiver et Beviis for at der i Reformationen var kommen et Verdens-historisk Moment i Bevægelse (thi det kjender man fra den ene Side ogsaa derpaa, at det føler i sig NødvNødvendigheden af at besinde sig paa det i Verden allerede Oplevede, hvorfor ogsaa disse Stridigheder afgiver ligesom et compendieus Levnetsløb af hele Dogmatiken) deels ogsaa fordi alle de dogmatiske Problemer her bleve opfattede i deres dybeste Concretion, om det end stundom nærmede sig Paradoxen ell.eller Karrikaturen.
d. 4 Juli 1840.











Man maa overhovedet sige at hele den nyere Philosophie endogsaa i dens meest grandieuse Fremtræden dog egl.egentlig blot er en Indledning til en Muliggjøren af at philosophere. Hegel afslutter unægtelig, men kun den Udvikling, der tog sin Begyndelse med Kant og var rettet mod Erkjendelsen, ved Hegel er man i en dybere Form kommen til det Resultat som den foregaaende Philos:Philosoph tog umidd.umiddelbart som en Begyndelse, at der overhovedet var Realitæt i Tænkningen; men dens. [4] er ubeskrevet  hele Tænkning som gaaende ud fra dette UmiddUmiddelbare (ell.eller som nu glad ved dette Resultat) gik ind i den egl.egentlige anthropologiske Contemplation, den er man ikke begyndte paa.
                    cfr.conferjævnførK.K. p. 20 og 21.
d. 5 Juli 1840.











Som Betingelse for den i Troen givne Eenhed af det Gudl. og det MskligeMenneskelige (der svarer til den forud for den i Viden givne Eenhed af det Gudd.Guddommelige og Mskl.Menneskelige detden Uendelige og Endelige gaaende Tvivl) gaaer den Tvivl om den syndige MskhedMenneskehed efter at det oprindelige Forhold er altereret er istand til at vende tilbage til Eenhed med Gud gaaer en Tvivl ell.eller for at bruge et mere pathologisk og concretere Udtryk Sorg (som jo Alt ΧstligtChristeligt er Concretion.).
d. 5 Juli 1840.











Det er en ligesaa skjøn som dyb og rigtig Tanke, Plato udtaler, naar han siger at al Viden er Erindring; thi hvor sørgeligt vilde det ikke være om det, der saaledes skulde berolige MskMennesket, at han egl.egentlig kunde finde Hvile deri, laae uden for ham og forsaavidt jo altid vilde komme til at ligge udenfor ham, og det eneste Trøstemiddel blev ved Hjælp af denne udvortes Videnskabeligheds (sit venia verbo) travle og støiende Larmen at overdøve den indv:indvortes Trang som aldrigall blev tilfredsstillet. Dette Standpunkt erindrer om det, der i den nyere Tid har fundet et Udtryk i den Betragtning at al Philosopheren er enViden Sig-Besinden paa hvad der i Bevidstheden allerede er givet, kun at dette Standpunkt er mere speculativt, hiint mere fromt, og derfor endog lidt mystisk forsaavidt det afføder en Polemik mod Verden, der skulde gaae ud paa at underkue VerdenserkjendelsenVerdenskjendelsen for at tilveiebringe den Stilhed ikke den uendelige Taushed σιγη der er det abstrakte saa eiendommeligteiendommeligt., hvori hine Erindringer bleve hørlige. Men derved bør man ikke blive staaende, tvertimod her i Erkjendelsens Verdens. [6] er ubeskrevet  er den over Msk.Mennesket hvilende Forbandelse (Velsignelse) der byder ham i sit Ansigtssved at æde sit Brød; men ligesom det ved den physiske Existents ikke vil sige, at han skal give Jorden Spirekraft etc.etcetera men at han skal gjøre Alt for at den kan komme til at yttre sig; saaledes er det og med Erkjendelsen, og man kan derfor sige, at den endelige Aand er som den er Eenhed af Nødv:Nødvendighed og Frihed (den skal ikke gjennem en uendelig Udvikling bestemme sig hen til at blive Noget; men gjennem Udvikling bestemme sig til det den er.) saa er den og Eenhed af Resultat og Stræben (ɔ:det vil sige den skal ikke igjennem Udvikling frembringe et Nyt, men gjennem Udvikling erhverve det, den har)
                    d. 10 Juli 40.             cfr.conferjævnførEE. p. 37. DD. p. 59n:nederst











Det er besynderligt med det Had Hegel har til det Opbyggelige, der allevegne stikker frem; men det Opbyggelige er ikke et Opiat der dysser i Søvn, det er den endelige Aands Amen, og er en Side af Erkjendelsen der ikke bør oversees.
                    d. 10 Juli 40.











Det var kun ved en tilfældig og vilkaarlig Anvenden af sit eget Princip at Socrates ikke blev positiv, men blot negativ; thi den Kunst atat at spørge er kun den dialektiske Side af den Kunst at svare (og naar man siger, at een Nar kan spørge mere end 7 Vise kan svare paa, saa skylder man de Vise den Æreserklæring, at Grunden til at de ikke kan svare ligger deri, at den anden ikke kan spørge) men Socrates anvendte sin Kunst blot polemisk for at vise, at N.NNomen Nescio ikke kunde svare. Det kunde i denne Henseende være et ret interessent Problem at vise, hvorledes de Ord af Socrates, hvor han taler om Udødeligheden og det i det andet Liv betingede Samfund med Homer etcetcetera, at han ogsaa ønskede at spørge dem; thi dette maa jo enten være for at vise ogsaa dem at de Intet vidste og saaledes at nedstyrte ethvert υψωμα i Uvidenhedenss. [8] er ubeskrevet  einfache tomme Uendelighed; eller her det Positive gjorde sig gjældende, en Spørgen i Interesse af at faae noget at vide. Hvad den nyere Philosophie har saa travlt med, at faae fjernet enhver Forudsætning for at begynde med Intet, det Samme gjorde Socrates paa sin Viis, for at ende med Intet.Viis.
                    d. 10 Juli 40.











Mysticismen har ikke Taalmodighed til at oppebie Guds Aabenbarelse.
                    d. 11 Juli 40.











Det er godt nok med den megen Snak om at gjøre Erfaring i Modsætning til en apriorisk Erkjendelse; men man kan dog ikke nægte, at det var en priselig Takt, der bevægede hiin samvittighedsfulde Dommer, der vilde prøve enhver Straf, for at være desto retfærdigere i at anvende den, det var ret priseligt, at han ikke udvidede det til Dødsstraffen. –











.... thi Naturen er det det Modsatte med af med MskMennesket, den enkelte Egn vinder i Værdie for Een jo oftere man kommer der, om end Nydelses-Momentet hver Gang bliver kortere saa bliver det og fyldigere, fordi den usikkre Famlen mell.mellem Gjenstande efterhaanden ophører og med stedse større Sikkerhed griber det egl.egentlig Skjønne, og fordi det man nyder og ønsker at nyde i Naturen er det Eensformige, det der har holdt sig fra det første salige Øieblik af, i Msk.Mennesket søger man det Foranderlige (ikke i den Forstand, hvori desto værre alle MskerMennesker ere foranderlige ɔ:det vil sige ustadige) ɔ:det vil sige det evig unge Liv og da det ikke findes kjeder Msk:Mennesker jo længere man har med dem at gjøre.
d. 15 Juli 40.











Dersom det stod sig rigtigt med Philosophernes Forudsætningsløshed maatte den ogsaa gjøre Redesig for Sproget og dets hele Betydning og Forhold til Speculationen, thi heri har jo Specul:Speculationen et Medium den ikke har givet sig selv; og hvad Bevidsthedens evige Hemmelighed er for Spec:Speculationen som Eenheden af Natur-Bestemmelse og Friheds-Bestemmelse, det samme er Sproget deels det oprindelig Givne, deels det frit sig udviklende. Og ligesaalidt som Individet, hvor frit det end udvikler sig, nogensinde kan komme til det Punkt, at det bliver absolut uafhængig, da tvertimod den sande Frihed bestaaer i frit at tilegne sig det Givne og altsaa i igjennem Frihed at være absolut afhængiguafhængig, saaledes ogsaa med Sproget, og vi møde jo vel ogsaa stundom denne misforstaaede Tilbøilighed til ikke at ville tage Sproget som det frit tilegnede Givne, men at give sig det selv, hvad enten den nu viser sig i de høieste Regioner, hvor det da gjerne ender meda Taushed, ell.eller i den personlige Isoleren i et Rotwelsk Galimathias. Saaledes lader maaskee og
Historien om den babyloniske Sprogforvirring sig forklare, at det var det arbitraire Forsøg paa at constituere et vilkaarligt dannet Fælleds-Sprog, hvilket Forsøg, da det manglede det Alt sammenholdende Fælleds netop maatte adsplittes i de løseste Differentser, thi her gjælder det totum est parte sua prius, hvilket man ikke forstod.
d. 18 Juli 40.



a
Negationen af Sproget.












Naar man forstaaer de Ord af Brorson:

Naar Hjertet sidder meest beklemt
Da bliver Frydens Harpe stemt

ikke som de ere skrevne i religieus men i æsthetisk Forstand, da har man i dem ligesom et Motto for al Digter-Existents, der nødv:nødvendigvis maa være ulykkelig.
d. 9 Aug: 40.











Disse Ord af Plato (den ægyptiske Præst siger til Solon) Ω Σολων, Σολων
          ῾Ελληνες αει
          παιδες εστε, γεϱων
          δε ῾Ελλην ουϰ
          εστιν, er den bedste og meest prægnante Aphorisme over Græcitæten.
d. 10 Aug. 40.